Ny opmålingsregel for spansk stenbuk
Den autoriserede danske CIC-trofæmåler Jacob Strunges efterlysning sidste år af kun én opmålingsregel for spansk stenbuk har givet resultat. Fra 1. januar 2012 indførte CIC opmålingsformlen fra Junta de Homologacion. Samtidig introduceres fire regionale medaljekrav.
Hvis man selv mener, man har en god sag, så kan det svare sig at være vedholdende i sin stræben efter målet, fordi det i den sidste ende kan resultere i, at man når det.
For konservator Jacob Strunge, Trophy Art, der i lighed med konsulent i Danmarks Jægerforbund, Fritz Heje Hansen, er autoriseret CIC-trofæmåler, har forløbet i hvert fald formet sig sådan, efter han sidste år anmodede CIC om en præcisering af, hvilken af to forskellige opmålingsrsregler i CIC-regi spansk stenbuk skal opmåles efter.
Set fra Jacob Strunges side opstod behovet for en præcisering af det skisma, at opmålt efter én af de to tidligere regler kunne et trofæ af spansk stenbuk der findes i fire geografiske varianter, opnå en "lille" bronzemedalje. Opmålt efter den anden opmålingsregel ville det samme trofæ kunne få point nok til en stor sølvmedalje.
Sådant noget er naturligvis ikke gangbart. Men nu har Jacob Strunge omsider fået det resultat, han anglede efter. CIC har netop meddelt ham, at man har truffet afgørelse om, at med virkning fra 1. januar i år skal trofæer af spansk stenbuk, der vurderes efter CICs regler, opmåles efter formlen fra Junta de Homologacion, som også var den, han sidste år blev anvist at opmåle trofæer af spansk stenbuk efter, indtil CIC havde truffet afgørelse om, hvilket af de to målesystemer, der skal anvendes fremadrettet.
Linket hertil har CIC med ligeledes virkning fra 1. januar i år truffet beslutning om, at trofæer af spansk stenbuk, der opmåles fremadrettet, vil blive inddelt i fire regionale medaljeklasser, svarende til en klasse for hver af de fire varianter, blandt hvilke Tortosa-Beceite-versionen nordvest for Valencia i gennemsnit har størst horn, efterfulgt af Capra Pyrenaica victoriae (Sierre de Gredos) med de næststørste horn og endelig den sydøstlige variant, som findes i to versioner i henholdsvis Sierra Nevada og Sierra de Ronda.
Sidstnævnte versions horn er artens mindste, men i gennemsnit er Sierra de Ronda-variantens dog allermindst. Til gengæld er den sydøstlige variant talrigest, idet bestanden af denne estimeres til omkring 30.000. Totalt set vurderes det, at bestanden af spansk stenbuk, der navnlig ekspanderer markant i landets sydlige del, i dag tæller cirka 55.000 mod blot omkring 30.000 i 1990.
Tilfredshed med, at der nu er skabt klarhed
- Jeg synes, at det er super, at der nu er skabt klarhed over, hvordan trofæer af spansk stenbuk skal opmåles fremadrettet. Nu har vi, der opmåler jagttrofæer, en klar regel at forholde os til, siger Jacob Strunge og føjer til, at det set fra jagtrejsebranchens side også må formodes at blive hilst med tilfredshed, at det nu er blevet præciseret, hvilken formel trofæer af spansk stenbuk skal opmåles efter i vel at mærke CIC-regi.
Til Netnatur.dk har han tidligere udtalt, at den manglende afklaring af, hvilken af de to formler, der skulle anvendes, var en tikkende bombe under jagtindustrien, fordi det jo finansielt set ikke er ligegyldigt, om et trofæ bliver opmålt til bronze eller guld.
Jacob Strunge ser desuden med sympati på, at de tidligere ens medaljekravene til trods for den store forskel i hornstørrelsen hos de fire geografiske varianter, nu omsider er justeret ind i henhold denne forskel.
- Det er jo nemlig soleklart, at medaljekravene skal være mindre for den sydøstlige variant i Sierra Nevada og Sierre de Ronda end for stenbukke fra Sierra de Gredos og Tortosa-Beceite, siger Jacob Strunge.
Han har dog endnu ikke har fået information fra CIC om de nye regionale medaljekrav til erstatning for de tidligere. Efter disse skulle der 210 point til guldmedalje, 190 point til sølv og 170 point til bronzemedalje.
